Klassisk capresesalat med tomat, mozzarella og basilikum
La Bella VitaShare
Helt enkelt, meget lækkert! Capresesalaten forbindes med øen Capri og siges at være skabt i 1920’erne som en hyldest til Italien, med tomater, mozzarella og basilikum i det italienske flags farver. Nem at tilberede, smuk at se på og lækker at spise.
Ingredienser mærket med * finder du hos La Bella Vita. Resten kan du finde hos din lokale kvalitetskøbmand og grønthandler.
Ingredienser
- 1–2 større tomater, gerne Cuore di bue
- 1-2 mozzarella
- 5–10 friske basilikumblade
- Friskkværnet sort peber
- Ekstra jomfruolivenolie eller aromatiseret ekstra jomfruolivenolie med basilikum eller citron *
Sådan gør du
- Skær tomater og mozzarella i store, fine skiver.
- Læg skiverne skiftevis i en cirkel på et fad eller skærebræt, eller anret dem, som du foretrækker.
- Riv eller hak nogle af basilikumbladene for at frigive smag og aroma. Fordel dem over salaten, og pynt med de resterende hele blade.
- Dryp lidt ekstra jomfruolivenolie over. Du kan også vælge en aromatiseret ekstra jomfruolivenolie med basilikum eller citron.
- Smag til med lidt friskkværnet sort peber.
En enkel smag af Middelhavet på dit spisebord. Buon appetito!