Kollektion: Toscana / Maremma

En udsøgt delikatesse med en intens og kompleks aroma

Trøflen er en underjordisk svamp, der findes i forskellige varianter alt efter årstiden og placeringen. Den betragtes som en eksklusiv, gastronomisk delikatesse, særligt i det italienske og franske køkken. Det kan vi godt forstå. Trøfler anvendt på den rigtige måde, kan ikke rigtigt sammenlignes med noget andet - og hvis du er ude efter Umami, så er du det rigtige sted.

Fordi trøflen er underjordisk anvendes specialtrænede hunde og grise (!) til at fremfinde dem ved hjælp af lugtesansen. De kan finde dem fordi trøfler udskiller et feromon (androstenol). Feromoner er generelt stærkt tiltrækkende og vanedannende, så når først du har prøvet trøffel, så er du fanget! (Blot en velment 'advarsel' herfra.) Nogle ting vil man jo dog godt fanges af...

La Bella Vita har indgået et enestående samarbejde med Tofu (billede nederst på siden), som er en førende ekspert på sit område. Han har sikret, at vi har trøfler af høj kvalitet, til en lav pris i vores sortiment. Præcist det samme som er gældende for alle vores øvrige produkter.

Vores trøfler kommer primært fra Maremma Toscana, der med sit bjergrige, kystnære mikroklima har perfekte betingelser for flere forskellige typer. Så der er trøfler året rundt fra Maremma.